Naturligvis
Foredrag med Søren Vester
Se mulighederne i Landsbyen - og lidt fra TV
Søren Vester, designer og moderne bonderøv fra Thise i Salling, fortæller entusiastisk om det gode landsbyliv og om at være kreativ og se mulighederne, der hvor man bor. Du hører, hvor han får ideerne fra og hvorfor forenings-Danmark er vigtig for sammenhængskraften i lokalsamfundet.
Vester har medvirket i flere programmer på TV bl.a. Vesters Verden, på TV2 FRI, I Hus Til Halsen og pt aktuel med haveprogrammet Søren Vesters have.
Tilmelding via Mobile Pay 62258 inden d. 12. januar 2025
Ved betaling skriv: SV + NAVN
Entre inkl. tapas: 250 Kr. (ved køb efter d. 24 december 2024: 275 Kr.)
Entre uden tapas: 190 Kr.
Brugsen stiller op med gode vine -drikkevarer sælges.
Allergi eller behov for hjælp til tilmelding?
Kontakt sigborger@outlook.dk
Trane Skole Og Børneby afd. Sig
Trane Skole og Børneby
Afd. Thorstrup
På Thorstrup skole er fagligheden meget høj, hvilket bliver afspejlet af resultater i de nationale test. Skolen lægger ligeledes også en højværdi i elevernes trivsel, hvilket afspejles i trivselsmålingerne. På Thorstrup skole arbejder både skole og hjem for at gøre det bedste for alle børnene.
Trinbrættet
– Byens børnehave
Der arbejdes på at få gjort børnehaven til en aldersintegreret institution til børn fra 0-6 år. Det er endnu uvis om projektet bliver en realitet og hvornår det kan være klar. Børnehaven har dog gode faciliteter der gør det nemt at etablere en småbørnsgruppe når det bliver aktuelt.
Den kommunale dagpleje
I Sig by er der pt 3 kommunale dagplejere. I dagplejen er børnene ude hver dag. De bruger naturen flittigt til leg, motorik og kreativitet, som derigennem giver børnene mulighed for at være nysgerrige og undersøgende. Dagplejerne i Sig har et godt samarbejde med nærmiljøet, hvor de har mulighed for at besøge bondegårde, rideskolen, Birgittegården (byens plejehjem), kirken, hallen, legepladser, sportspladsen, klubhuset og skoven.
Bliv hjerteløber
I Sig findes der allerede aktive hjerteløbere, men vi vil gerne have flere med i gruppen. Så har vi forhåbentlig altid mulighed for at give den hurtige og afgørende hjerte lunge redning og hente en hjertestarter inden ambulancen når frem.
Meld dig som hjerteløber på Trygfondens hjemmeside og meld dig ind i Facebook gruppen: Danmark redder liv -Sig
Trygfonden anbefaler, at du føler dig robust og kompetent i livreddende førstehjælp, før du tilmelder dig – og du skal være over 18 år.
Trænger du til at komme på eller forny et førstehjælpskursus er dette muligt og gratis på https://kursusbevis.dk -nye kurser kommer til løbende.
I vores lokale Facebook gruppe er det muligt at dele tanker og oplevelser med hinanden. Ønsker du at vide mere, er du velkommen til at kontakte Lene Egebjerg Kristensen på Tlf. 29121210
24 nye lejeboliger i Sig
Boligselskabet AAB opfører 24 nye almennyttige lejeboliger på Kastanjevangen i Sig, som forventes indflytningsklare februar 2026. Boligerne bliver opført som rækkehuse 2 og 2 med boligstørrelser på henholdsvis 93 kvm, 103 kvm og 115 kvm. Kontakt AAB her for at blive skrevet op og hør mere omkring projektet.
Arbejdsgruppen "Boliger til alle", under Sig Vækst, har igennem flere år arbejdet hårdt på at få yderligere lejeboliger til Sig. Gruppen oplever en jævn og stor efterspørgsel på lejeboliger i byen, og med de mange tusinde nye arbejdspladser i Esbjerg, forventer de en øget efterspørgsel på netop lejeboliger også i Sig.
Kom tættere
på Sig
Denne hjemmeside er skabt til at samle Sigs kulturliv, natur, og foreninger samt at formidle budskabet om, hvor dejligt det er netop at bo i Sig og alle de fantastiske tiltag området kan tilbyde.
Du kan på denne hjemmeside læse om alle de muligheder byen byder på, finde relevante kontaktpersoner, se træningstider mm.
Det er Sig Borgerforening som ejer og driver siden på frivillig basis.
Sig’Naturpark
Officielt blev Sig’Naturpark indviet af den daværende borgmester i Varde kommune, Erik Buhl, en flot solskinsdag i oktober 2021. Men arbejdet omkring parken blev sat i gang i 2017 af en flok lokale ildsjæle, i en arbejdsgruppe under Sig Vækst. Det er denne arbejdsgruppe, der til dato sørger for vedligeholdelse af parken, og som bliver ved med at udvikle området. Det er dit kontingent i Sig Vækst, der betaler for drift og vedligeholdelse af parken. Enkeltstående bidrag modtages gerne hertil.