Svømning
Om vores klub
Svømning er en underafdeling af STIF. Vi mødes i Varde svømmehal 1 time hver søndag fra 16-17 fra oktober til marts, hvor den står på fri leg og svømning i hallens bassiner. De mindste nyder vandet i babypoolen og en rutsjetur i plaskelandet, imens de lidt større børn foretrækker at lege i bølgebassinet eller drøne om kap ned ad den store vandrutsjebane.
Der svømmes baner for dig, som vil træne mere seriøst, imens de store børn leger på aktivitetsbanen, dykker ned på 4 meter og springer fra vipperne. Stærkt forfulgt af ivrige forældre, der forsøger at følge trop. Når du op i tide, kan du varme dig i saunaen, inden turen atter går imod Sig.
Hos STIF Svømning lægger vi vægt på sjov og leg, så du og dit barn bliver fortrolige med vand. Du møder altid en kammerat, naboen eller finder en ny ven. En fantastisk afslutning på en god weekend.
Varde Svømmehal, Lerpøtvej 55, 6800 Varde
Praktisk information
Der uddeles armbånd de første 3 søndage efter sæsonstart. Armbåndene uddeles når din betaling er registreret. Hvis ikke armbåndene returneres ved sæsonafslutning opkræves et gebyr på 50 kr. pr. armbånd.
NB. Der udleveres kun armbånd til det antal personer, som der er betalt for.
Træningstider:
Søndage fra 16-17 i perioden oktober – slut marts.
Dørene åbnes 15:45 og der må bades fra kl. 16.
Der er mulighed for lån af armvinger og bælte i svømmehallen.
Hold øje med STIFs Facebook side for nærmere information. Tilmelding foregår herunder.


Se priser, betal
og tilmeld her
Prisen for 1 person pr. sæson: 350 kr.
Prisen for 2 personer pr. sæson: 450 kr.
Prisen for 3 personer pr. sæson: 550 kr.
Prisen for 4+ personer pr. sæson: 650 kr.
Er du nytilflyttet (indenfor det sidste år) til Sig, kan du som familie gå til svømning for kun 300 kr. og som enkeltperson for 100 kr.
Som noget nyt tilbyder STIF i år, at man kan tilkøbe sig en enkelt billet til en ven for 40.kr. som overføres på mobilepay nr. 62258
Følg med
Facebook: Sig-Thorstrup Idrætsforening

